Regninger der ikke bliver betalt kan knække ryggen, især på mindre virksomheder. Medmindre din virksomhed har en ekstrem god kassebeholdning, kan det hurtigt blive problematisk når penge ikke kommer ind til tiden. Men hvad kan du gøre med debitorer der bare ikke vil betale deres gæld?
Der findes lovregulerede procedurer. Du må ikke bare sende en fætter forbi med en baseball kølle. Bortset fra, at det ville være strafbart, er det også meget ineffektivt.
Så hvad skal du gøre?
Send en rykker
Det første skridt er at sende en rykker. Det kan sagtens være at kunden simpelthen har glemt at betale regningen. En faktura kan forlise i posten, en mail kan ende i spammappen, der er mange muligheder hvordan det kan gå galt, uden ond hensigt. Med en rykker giver du kunden muligheden for at rette på forsømmelsen. Du må gerne opkræve et rykkergebyr, og endda renter, indenfor rimelighedens grænser.
Rykkergebyret skal dække dine omkostninger. Den skal ikke være profitabel. Det er også vigtigt, at du holder tonen høflig.
Hjælper rykkeren ikke, skal du overveje det næste skridt. Nu kan du gå ud fra at kunden med vilje ikke betaler. Enten fordi han mangler pengene, eller fordi han nægter af en eller anden årsag.
Endnu en rykker, eller?
Det er op til dig, om du vil sende en anden rykker, eller om du vil gå direkte videre til inkassovarsel. Begge muligheder er lovlige. Det er i hvert fald en god ide at have en fast firmapolitik omkring dette. Det er også vigtigt for kunderne at have klare linjer.
Forskellen mellem en anden rykker og et inkassovarsel er at sidstnævnte indeholder noget der ligner en trussel. Du truer simpelthen med at lade sagen gå rettens veje, hvis ikke regningen inklusive rykkergebyr og renter bliver betalt indenfor 10 dage.
Gældsinddrivelse kan være uundgåeligt
De 10 dages varsel er et lovkrav ved inkassovarsel.
Allerede ved inkassovarslet kan det være en god ide at lade en advokat eller et inkassobureau håndtere sagen. Kun sådan kan du være sikker på at alt sker lovmæssigt på den korrekte måde.