De mest populære kryptovalutaer i 2021 (indtil videre)

Hvis du læser business- og tech magasiner på nettet, så går der næsten ikke en dag, hvor du ikke hører om Bitcoin og kryptovalutaer generelt. I denne artikel kigges der på, hvilke kryptovalutaer der er de mest populære i 2021 (indtil videre). Der kommes også ind på, hvad der gør, at de er så populære.

Bitcoin (BTC)

Bitcoin har altid været den mest populære kryptovaluta, og det er ikke en overraskelse. Bitcoin var nemlig den første kryptovaluta, og den udkom i 2009. I starten var det ikke alle, der indså fordelene ved Bitcoin, men det har ændret sig meget i løbet af de næsten 12 år, Bitocin har eksisteret.

 

I dag kender næsten alle til Bitcoin, og mange har investeret i Bitcoin. Det er nemlig blevet meget nemmere at købe Bitcoins i Danmark med årene. De fleste kryptovaluta til kryptovaluta par på børserne handles også mod Bitcoin. Den bliver altså brugt som en erstatning kroner og ører på børserne. Det er en meget spændende udvikling.

 

Bitcoin accepteres i dag mange forskellige steder i Danmark, men selvfølgelig langt fra alle. Det er typisk nemt at aftale med en virksomhedsejer, at du kan betale i Bitcoin, hvis han eller hun interesserer sig for Bitcoin. Prøv det, det kan være at du opnår en rabat ved at gøre det.

Ether (ETH)

Ethereum er nok den anden mest populære kryptovaluta generelt og også i 2021. Kursen på Ethereum har udviklet sig meget i den positive retning, og dette har gjort, at populariteten er blevet meget større. Mange kender Ether (eller Ethereum) som Bitcoin version 2. Ethereum netværket var nemlig svaret på en del spørgsmål, som Bitcoin aldrig fik løst (heller ikke den dag i dag). Det er derfor en meget interessant kryptovaluta.

 

Hvis man skal komme ind på, hvad der konkret adskiller Bitcoin go Ethereum, så er det følgende ting: tid mellem blokke, smart contracts og tokens. Den første store forskel er, at der går meget kortere tid mellem blokke på Ethereum netværket sammenlignet med Bitcoin netværket. Det er altså meget hurtigere at sende transaktioner i Ether. Ethereum tillader også smart contracts, der gør, at man kan programmere kontrakter ind i en blockchain – tvister løser sig selv, hvis de opstår. Det er også muligt at have andre valutaer ovenpå Ethereum, der kaldes tokens. Disse var meget populære på et tidspunkt, hvor der blev afholdt mange ICO’er.

 

Det er muligt at købe Ethereum i Danmark med kreditkort, bankoverførsel og i visse tilfælde også MobilePay og Paypal.

Dogecoin (DOGE)

Ingen havde nok forventet, at Dogecoin ville være en af de mest populære kryptovalutaer i 2021, men det er den. Dogecoin startede som en joke tilbage i 2013, men er blevet opkøbt af investorer på Reddit og Elon Musk. Dette har gjort, at prisen på Dogecoin er steget rigtig meget i løbet af de sidste par måneder.

 

Der er ikke meget innovativt over Dogecoin, og det er egentlig bare en kopi af Bitcoin med et andet navn og logo. Du bør derfor vide, at Dogecoin er yderst spekulativt og ikke for alle.

Skriv et svar